fbpx

Ordblind

Ordblind

Forskellige mennesker, forskellige læse- og staveudfordringer

Når man er ordblind eller har læse- og staveudfordringer, kommer man hurtig ned i den samme kasse, men ligesom der er forskellige grader af at have et dårligt syn, er der også forskellige grader af læse- og staveudfordringerne.

Selvom man ikke er testet ordblind i Ordblindetesten, kan man have lige så store læse- og staveudfordringer som børn/unge, der er testet ordblinde.

Nogle har store udfordringer med både at læse og stave, mens andre læser fint, men har sværere ved at stave.

Nogle kan næsten ikke høre lydene og selv bruge dem, mens andre godt kan. Så at være ordblind eller at have læse- og staveudfordringer er som med alt muligt andet; vi er alle forskellige, og netop derfor skal en læse- og staveundervisning være tilrettelagt efter den enkelte elev.

Prøv at være ordblind

Læs dette stykke, og læg mærke til, hvad der sker med din forståelse undervejs, men også hvor meget energi du skal bruge på at læse stykket.

”Det er lisgem at side og se på et teterstyke. Når jeg kan læse orende, så forgors hadnlin ogge på cenen. Men når jeg mødder et ord, jeg ikke kar læse, så gar lyslet ud. Og så sider jeg brae og ser på en sort kasse. Jeg ved, at ordtet er inder i kaser; men jeg kan ikke luke den op. His det så elndeg lykes af læse ortet, så grar kassnen og, og jeg har sen, havte ordtæt betyles. Den srtå på tetercemetn.

Men tetrstjket gåne i setå!”

[”Det er ligesom at sidde og se et teaterstykke. Når jeg kan læse ordene, så foregår handlingen oppe på scenen. Men når jeg møder et ord, jeg ikke kan læse, så går lyset ud. Og så sidder jeg bare og ser på en sort kasse. Jeg ved, at ordet er inde i kassen; men jeg kan ikke lukke den op. Hvis det så endelig lykkes at læse ordet, så går kassen op, og jeg ser, hvad ordet betyder. Det står på teaterscenen. Men teaterstykket går i stå. For man skal have alle ordene i en sætning inde i hovedet på én gang”] (Lars Breitner)

Ordblinde er på overarbejde hele tiden. De bruger så meget energi på at afkode teksten, at der ikke altid er overskud til at forstå, hvad de har læst.

Ordblindhed/dysleksi

Definitionen på Ordblindhed/dysleksi er: ”Vanskeligheder med at lære skriftens lydprincip”.

Ordblindhed (dysleksi) er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse.

Ordblindhed er en sproglig, neurologisk og genetisk vanskelighed. Ordblindhed findes i lige så høj grad hos højtbegavede som hos mindre begavede og er en specifik funktionsnedsættelse og ikke et udtryk for generelle vanskeligheder med læring.

Afkodningen er den proces, hvor den alfabetiske kode knækkes, og læseren identificerer de enkelte ord. Afkodningen handler således om den tekniske side af læseprocessen. En flydende og fleksibel læsning forudsætter, at afkodningen er automatiseret.

At lære at læse/stave indebærer, at man lærer at udnytte skriftens principper. Eleven behøver ikke at kende principperne, men skal kunne udnytte dem.
At læse – afkodning: at genkende lyde, bogstaver, bogstavrækkefølger mm.
At stave: at genkalde sig lyde, bogstaver, bogstavrækkefølger mm.

Det er langt sværere at genkalde sig noget frem for at genkende noget, derfor har ordblinde som regel også langt større udfordringer med stavningen end med læsningen.

At forstå sammenhængen mellem bogstav og lyd og at kunne begynde at anvende den til at læse og stave ord kaldes at knække koden.

Undervisning nytter

Ordblindhed er ikke en statisk vanskelighed, for undervisning nytter! Det er veldokumenteret, at elever med ordblindhed kan indhente (noget af) det forspring, deres jævnaldrende klassekammerater har, både i opmærksomhed på sprogets enkeltlyde, læsning af nye ord, sikkerhed i læsning af ord samt i tekstforståelse. Det er især den tidlige systematiske indsats, der har vist sig mest effektiv, men undersøgelser viser også, at læseundervisning for voksne med ordblindhed nytter.

Ordblinde og læseundervisning

Ordblinde elever har brug for ekstra tid og mange anledninger til at afkode og stave ord og til at forstå regelmæssighederne i det danske skriftsystem. Det danske skriftsystem er ikke så uregelmæssigt, som mange tror, men eleverne skal guides fra det enkle til det komplekse, og de skal øve sig mange gange. De skal jævnligt gentage, hvad de har lært, og de skal bruge deres viden i forskellige sproglige og skriftsproglige sammenhænge.